Bøger / skønlitteratur / roman

Døden på Nilen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Under en udflugtstur på Nilen bliver en rig ung kvinde myrdet, og den allestedsnærværende Hercule Poirot opdager hurtigt, at næsten alle ombord havde et motiv til drabet.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Gyde Neergaard

d. 19. dec. 2018

Den gode, gamle kending "Døden på Nilen" er et af de store numre fra tante Agathas glansperiode. Den kom i 1937 og har siden gået sin sejrsgang også på dansk. Det er som sædvanlig ren escapisme dette her. Vi er denne gang langt fra den engelske landsby. Poirot er blandt deltagerne i et internationalt overklasseselskab på Nilen, og der sker ikke mindre end tre af disse uundværlige mord, før de små grå celler vinder sejr over alle rænkespil. Er der mere at sige? Selvfølgelig skal der suppleres rigeligt op, hvor de gamle eksemplarer er blevet slidt op af krimidronningens talløse fans.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2013

af

af

Sanne Caft

d. 21. nov. 2013

Den klassiske titel fra den klassiske forfatter. Agatha Christie er værd at pille frem fra hylderne og (gen)læse her under krimibølgen. Stik den til de inkarnerede læsere af "scandinavic noir" eller amerikanske retsmediciner-krimier og giv dem en oplevelse med kølig, britisk velkonstrueret kriminalintrige og elegant sprog.

Krimien Døden på Nilen er en klassisk Agatha Christie med den excentriske detektiv Hercule Poirot i hovedrollen. Her skal han opklare et mylder af mord blandt et mylder af potentielle gerningsmænd på en tur ned ad Nilen, hvor heden, de eksotiske omgivelser og de hvid- og hatteklædte engelske overklassekvinder og -mænd skaber mange forviklinger. Det hele afsløres i den efterfølgende så ofte kopierede scene, hvor detektiven afslører alt og slår sløjfe på det hele.

Dette er en udgivelse, der er sprogligt ajourført af Karen Lise Krabbe til et fint flydende sprog uden mislyde. Originaludgaven er fra 1937, og den er på dansk siden kommet i mange udgaver og oplag, senest i 1998. Denne har en læsevenlig bogstavstørrelse.

Erstat slidte udgaver af denne kriminalklassiker med denne, der er sprogligt ajourført. Trods en lidt uinspirerende forside er der tale om en Hercule Poirot-klassiker om mord og bedrag blandt en flok turgæster, der sejler ned ad Nilen. Romanen er ydermere filmatiseret flere gange.


Politiken

d. 8. dec. 1975

af

af

Tage La Cour

d. 8. dec. 1975


Berlingske tidende

d. 23. dec. 1975

af

af

Frits Remar

d. 23. dec. 1975