Overordnet set skal læsere af denne roman kunne lide gotiske fortællinger, og her er et krimiplot som ekstra gevinst. Mere specifikt må fans af P.D. James naturligvis læse denne for at se, hvordan hun er sluppet af sted med at skrive en krimiefterfølger til Jane Austen : Stolthed og fordom

.

I et dagbladsinterview sagde forfatteren, at nu var hun så gammel (f. 1920), at det var tid at forfølge en drøm: at skrive en krimi med Austens figurer fra Stolthed og fordom. Bogen indledes med et afsnit, der opsummerer denne, hvilket er strengt påkrævet, man skal være helt inde i persongalleriet for at følge med. Det hele starter 6 år efter Elizabeth og Darcys bryllup, de er lykkelige og har fået 2 drenge. Scenen er sat til aftenen inden det traditionelle efterårsbal, da Elizabeths dumme søster kommer styrtende og hysterisk skriger at hendes mand, den berygtede Wickham, er blevet skudt ude i skoven. Det er nemlig en mørk og stormfuld nat. Død er han nu ikke, men anklages snart for at være morder, og vi får en rigtig Sherlock Holmes-agtig retssag med i købet. Men den præcise struktur og det skarpe sprog, som vi kender fra Austen og også fra James, møder vi ikke her, tonen føles konstrueret. Men bogen er da et charmerende eksperiment

.

Der er "efterfølgere" til mange af klassikere, fx Scarlett af Ripley og Rhett Butlers fortælling af McCaig. Men de bliver sjældent helt i top

.

Englænderne elsker deres klassikere, og P.D. James kan tillade sig at at vise det sådan

.