Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Døden i krypten


Beskrivelse


Krimi. Emil på 13 år svømmer ind i et halvt opløst lig i havnebassinet, der viser sig at stamme fra en kiste i kirkens krypt. Emil og Anne opdager narko i de tomme kister. Da to mænd kommer til krypten for at hente forsyninger, indledes en jagt gennem kloaknettet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2011

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 3. feb. 2011

Bogen hører til forlagets serie Let-krimi. Det er seriens 30. bog. Bogen egner sig til læsebånd og frilæsning fra 11 år.

Serien er velkendt for mange børn. Den har en svingende kvalitet, afhængig af forfattervalg. Bogen tilhører rækken af gys og uhyggelige bøger, som mange, specielt drenge, elsker at læse. Omslaget, der er bogens eneste illustration, viser en druknet, drivende i havnebassinet samt de to hovedpersoner der, med skræk i øjnene, opdager liget. Handlingen er ret konstrueret og urealistisk. Sproget er af svingende kvalitet. Der er tale om en alvidende fortæller, der intet levner til sin læser. To børn, Anne og Emil har ferie og aner ikke, hvad de skal bedrive. Et lig i havnebassinet sætter handlingen i gang. Børnene svømmer i bassinet, og Emil på 13 år svømmer ind i det. Det viser sig at være et gammelt lig fra en kiste i kirkens krypt. Børnene opdager narko i de tomme kister, og da nogle mænd kommer til krypten for at hente forsyninger, indledes en jagt gennem kloaksystemets gange. Her bliver ingen beskrivende detaljer undladt, flere kampscener nærmer sig splatter. Da Anne bliver fanget, prøver Emil at træde i karakter. Det lykkes dem at slippe fri og få politiet alarmeret.

Forfatteren har skrevet flere lignende bind til serien.

Bogen er spændende på trods af den urealistiske og konstruerede handling. En aktionmættet frilæsningsbog til læsere i 5.-6. klasse.