Bøger / skønlitteratur / roman

Døden har en årsag


Beskrivelse


Det sidste lig der blev fundet i Mary King's Close, døde af pest. Det var i 1600-tallet. Men nu er liget af en ung mand dukket op i den underjordiske bydel, en af Edinburghs store turistattraktioner.
Krimi. Da en ung mand, der er tortureret ihjel, viser sig at være søn af Big Ger Rafferty, og at der er tråde til den nordirske konflikt, er John Rebus under mere end normalt pres.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2009

af

af

Per Månson

d. 27. apr. 2009

Rankin-fans, der frygtede af serien var slut får nu lidt til abstinenserne med denne første af tre hidtil uoversatte romaner fra 1990'erne.

Rankin behøver ingen introduktion - hans lange række internationale priser alene fortæller om en krimiforfatter i verdensklasse. Af de 17 bind om Edinburgh-kommisær John Rebus er der tre fra 1990'erne, der i første omgang blev sprunget over i den danske udgivelsesrække. Denne første af de tre kommer handlingsmæssigt lige efter Strip Jack og et par numre før Fortids synder. En ung mand er tortureret til døde i historiske ruiner under bymidten. Da det viser sig, at han er søn af Rankins gennemgående skurk Big Ger Rafferty er der meget uønsket opmærksomhed omkring opklaringsarbejdet. Rebus bliver udlånt til en anden enhed under efterforskningen, der måske har tråde til den nordirske konflikt. Man kan godt mærke, at Rankin er blevet en bedre og bedre forfatter med årene, men selv i 1994 var niveauet pænt højere end gennemsnittet.

Kronologisk kommer romanen lige efter Strip Jack fra 1993.

En glimrende krimi og en glæde, at hullet i Rebus-samlingen nu bliver fyldt ud.


litteratursiden.dk

d. 5. okt. 2009

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 5. okt. 2009

Kriminalkommissær John Rebus’ deduktive evner sættes på en hård prøve af et brutalt mord, terrortrusler i forbindelse med en stor festival og bevæbnede, paramilitære grupper. Ian Rankin er en internat...