Dansk krimiserie i den mere hårdkogte stil, som ikke mindst henvender sig til mandlige læsere. De første 5 bind om hasardspilleren og freelance-politimanden Frants Hjejle er genudgivelser med nye forsider og for 2 binds vedkommende med nye titler.

Seriens foreløbigt 5 bind foregår og er skrevet i 1990'erne. Den kyniske, antiautoritære spillefugl Hjejle bliver på skift fyret og genansat ved politiet, når man ønsker hans hjælp til at opklare (evt. tilsløre) henlagte eller prekære sager. De letlæste historier er overvejende velskrevne, har et godt flow og tager ind i mellem nogle overraskende drejninger. Tonen er tør, distanceret ironisk og der er i det hele taget noget noir over den usentimentale serie med dens gennemgående og ikke udpræget sympativækkende persongalleri.

Dan Turell er den førende danske krimi noir forfatter og Peder Bundgaards krimier er i samme genre - med referencer til førnævnte og mere humor. Hjejle-serien lægger sig i samme spor, mere tør og mindre referende end Bundgaard. Den udkom oprindelig i 1993-98, 4. og 5. bind med titlerne Hit og Black Jack.

Hårdkogt og usentimental dansk krimi for mandfolk m/k, der søger spændende underholdning. Hjejle har spillet sin formue væk mere end een gang, og politiledelsen fyrer og genansætter den egenrådige kyniker efter behov. Henlagte og prekære sager fører ham gennem kriminelle miljøer i både top og bund af samfundet. 6. del af serien kan forventes senere på året.

Jan Thiele er ung, dansk, produktiv og velskrivende. Hans genre er den letflydende spændingsroman, og han har med sin hovedperson Frantz Hjejle, som vi mødte første gang i Døden har en dårligsmag, skabt en figur, som ligner en dansk udgave af Mel Gibson i film-trilogien Dødbringende våben. En charmerende, fuldstændig udiscipli-neret og uortodoks eks-politimand med en stærk sans forretfærdighed, kortspil og skønne kvinder. I Døden er sort som sne kommer han på sporet af en narko-liga, der rækker langt ind i politiets egne rækker. Da Hjejle finder ud af, at ligaentilsyneladende har kostet en af hans eks-veninder livet, kaster han sig ud i en livsfarlig kamp, hvor han ikke ved, hvem der er venner og hvem, der er fjender. Thiele forsøger ikke at kaste etvirkelighedsnært lys over politiets arbejdsmetoder, ejheller søger han at skabe en nyrealistisk samfundskritik eller -satire med sine politiromaner. Han vil derimod underholde, og det gør han fermtog effektivt, - henvendt til etbredt publikum.