Digte om sprogets lys i dødens skygge. For sårede læsere, der har behov for plaster og oplysende mening.

Over 6 dele beskriver jeg'et sit liv, fra den tidlige barndom til voksenalderens kriser og dødsangst og identiteten som digteren "Morten Søndergaard". Del 1 består af smertelige erindringer fra en tidlig barndom med en straffende mor og far, hvor jeg'et søger tilflugt i sproget og litteraturen: "Jeg bløder: / Papir er mit plaster." Billedsproget har religiøse overtoner, som er væk i del 2. Stoffet er stadig traumatiske barndomserindringer, men nu levnes der plads til fantasien: "følg din egen / fantasi / indeni." I del 3 er al referentialitet væk og der søges over i rent sproglige konstruktioner, som overholder en streng logik. Del 4 byder på sanselige, daterede kortprosadigte fra en italiensk by, hvor jeg'et bl.a. oplever en skilsmisse og dødens indifferente nærvær: "En dag skal vi dø / og stenene vil ikke / græde". Del 5 beskriver en mytisk rejse til verdens næstældste by, Samarkand. Del 6 vender tilbage til papiret som plaster, som nu er gennemblødt af angstens hundeengle, da: "Livets mening findes / i genetikken, ikke i grammatikken.".

Suveræn, men også kompleks, digtsamling. Formmæssig ekvilibrisme. Bør læses!.

Der trækkes veksler på Søndergaards tidligere forfatterskab. Mange henvisninger til andre forfattere, bl.a. Rainer Maria Rilke og Jorge Luis Borges. Se mere på http://mortensondergaard.net/.