Til den filosofisk anlagte og nok især ateistisk orienterede voksne læser måske i det ældre segment, hvor døden får en særlig aktualitet

.

Christopher Hitchens (1949-2011) var glødende ateist og kendes her i landet for kampskriftet Gud er ikke stor, 2007. Posthumt udgives nu på dansk den bog, han skrev, efter han havde fået stillet sin diagnose - spiserørskræft - og frem til sin død 19 måneder senere - "sygdommens land". Det er en hårdt ramt mand, der ærligt, konsekvent og tro imod ateismen reflekterer over sin skæbne. Martin Krasnik, som selv har oplevet kræft på egen krop og har mødt Hitchens, skriver forord, mens forfatterens hustru afslutter bogen. Bogen er skrevet med kompenserende humor og skarpt vid. Den er trods sin filosofiske karakter ikke svær at læse og forstå, men vil nok appellere til et forholdsvis sofistikeret publikum. Satsen er forbilledlig stor og åben - så, også til sofistikerede seniorer

.

Bogen får mig til at tænke på Venteværelset - en døendes fortællinger om livet, 2010 der giver et smukt indblik i en døende ung mands tanker. De tos tankesæt har ikke meget andet til fælles end, at de er dybt reflekterede og udsprunget af dødens nærvær

.

Vedkommende og skarp - sådan vil jeg karakterisere Christopher Hitchens' svanesang - en bog han skrev i sygdommens land, hvor han led af en uhelbredelig spiserørskræft

.