Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Djævlespillet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Stefan på tolv år skal passe kat for en gammel dame. At der er et genfærd i huset, tror han ikke på - til at begynde med.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2002

af

af

Bo Knudsen

d. 28. jan. 2002

Denne gyser, for børn fra ca. 11 år, gav også mig hjertebanken. Gyset virker effektivt, fordi det overnaturlige foregår i helt almindelige, nutidige, danske børns hverdag. Miljøet er velkendt, dialogerne naturlige og dagligdagen med skole, forældre, kammerater og den svære kærlighed er fint ramt. Stefan på tolv får et job med at passe en kat for en gammel dame. En dreng er engang død i huset, og nu går han igen. Den døde drengs legetøj, djævlespillet, dukker også virkningsfuldt op på forskellige tidspunkter. Genfærdet er dog ikke ondt, og det får fred til sidst. Men helt væk er det ikke(!) Historien ligger ikke langt fra tidligere gyserhistorier af forfatteren. Især historierne i Ikke noget at være bange for (01/31) i serien Zoom ind minder meget om. Sproget er fint til aldersgruppen. Den er lidt sværere end den nævnte bog, men lettere end den populære serie Gåsehud. Forfatteren er velkendt på børnebiblioteket, nok især for bøgerne om Heste-Mette.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2002

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 28. jan. 2002

Djævlespillet er for elever fra 5. kl., der er interesseret i en hurtiglæst men spændende bog, der også handler om kærlighed. Stefan er 12 år. Han er forelsket i Simone og drømmer om at invitere hende til BonBon-Land og en efterfølgende tur til McDonald's. Han finder et job som kattepasser for Felix i en uge, hvor ejeren fru Frank, en lidt underlig gammel dame, skal opereres. Felix skal fodres og nusses dagligt - umiddelbart et let job, men det spøger i fru Franks hus. Det viser sig, at hendes afdøde lillebror Elving går igen på husets 1. etage. Han er gennemsigtig, men viser sig flere gange for Stefan. Der er noget mystik omkring en trisse fra et djævlespil. Det kommer der mange uhyggelige situationer ud af for Stefan. Der sker nogle misforståelser mellem Simone og ham, men de finder igen sammen og opdager i den forbindelse, hvad løsningen på gåden omkring spøgelset Elving egentlig er. Typografien er stor, og teksten er letlæselig. Forsiden viser det store uhyggelige hus, hvor man aner husspøgelset i vinduet, og Stefan, der står med katten Felix, udenfor huset.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2002

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 18. sep. 2002

Djævlespillet fra Sesam 2002 er her flot læsemæssigt bearbejdet, så bogen i en ny serie Læseløve fylder mindre og er nemmere at læse. Den er også blevet illustreret, men det har ringe effekt, da billederne er matte og anonyme. Den gode person- og miljøskildring er bevaret. En glimrende læseoplevelse for elever i 3.-5. klasse. Den uhyggelige forside og resuméet bagpå lover masser af gys og spænding med katten Felix, hovedpersonen Stefan og fru Franks aparte hus i centrum. Også andre ting er på spil, for Stefan har konstant kærestespekulationer og sender hyppigt mails til Simone. Stefan har fået et enkelt godt betalt ugejob med at passe kat for gamle fru Frank, som skal på hospitalet. Huset er et rent spøgelseshus, så ugen bliver særdeles krævende for den samvittighedsfulde Stefan, der ikke er særlig modig. Det vrimler med underlige hændelser som pludselig kulde, pudsige garntrisser, kammeraten Thomas, der bliver mærkelig i huset og senere meget syg, den grå og gennemsigtige spøgelsesdreng Elving, djævlespillet, døre, der låser sig og forfølgelse. Da uhyggen er værst, opdager Stefan, at drillepinden Elving blot vil have ham til at finde og aflevere den dukke, han i 1907 huggede fra søsteren fru Frank, inden han døde ved et styrt.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 49 (2002)

af

af

Mogens Bille

Årg. 119, nr. 49 (2002)


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 3 (2002)

af

af

Vibeke Lykke

Årg. 55, nr. 3 (2002)