Bøger / faglitteratur

Dit liv i dine hænder : lær at forstå, forebygge og overvinde brystkræft og æggestokkræft : praktiske råd om kost og livsstil til alle med brystkræft, æggestokkræft og andre kræftformer


Beskrivelse


Forfatteren fortæller sin egen historie om at have brystkræft, om sammenhængen mellem kost og kræft, om sit kost- og livsstilssprogram, og om hvorfor vi ikke er blevet informeret om de egentlige årsager til kræft.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lis Pedersen

2008

Bogen henvender sig til kvinder, der har eller er bange for at få bryst- eller æggestokkræft. Men den kræver gode læsere: den er meget teksttung, der er videnskabeligt sprog, som er svært, men også mange lette passager. Bogen vil umiddelbart have appel til medlemmer af Kræftforeningen Tidslerne.

Plant er professor i geokemi, og hun fik brystkræft for 20 år siden, og er behandlet 5 gange for nye knuder. Sidste gang, for 15 år siden, gav lægerne hende 3 måneder tilbage at leve. Så begyndte hun at leve som de fattige kinesiske kvinder, hvor hun havde arbejdet: ingen mælkeprodukter, ingen fødevarer, vitaminer m.m. med hormoner, rene uforarbejdede økologiske madvarer, som ikke er indpakket i blød plast, ikke hvidt mel og brød, ikke pasta, behandlet ris, kød, men masser af grønsager. Efter få uger svandt den sidste kræftknude ind, og hun er stadig kræftfri. Det har vist sig at metoden også hjælper mod æggestok- og prostatakræft. Hun beskriver, hvorfor det virker, hvad der sker i kroppen og gennemgår metoden. Sidst er der nyere forskningsresultater indenfor de enkelte felter, hun arbejder med. Stort kildemateriale, godt register. Men desværre svær at læse.

Ældre engelsksprogede udgaver bør kasseres. Kost mod kræft : en guide til fødevarer der forebygger, og Mad din mirakelmedicin, begge 2007 er betydeligt enklere, og indeholder ikke så gennemgribende livsstilsændringer.

Det er en veldokumenteret bog, og for den fokuserede patient er der garanteret hjælp at hente her.


Sygeplejersken

Årg. 108, nr. 18 (2008)

af

af

Bodil Gyllembourg Lissau

Årg. 108, nr. 18 (2008)