Alle børn er født kompetente og det er ikke de voksnes opgave at forme og påvirke børnene omkring dem. Det vigtigste er at lytte, være opmærksom og respektfuld i omgangen med barnet og dets reaktioner. Til forældre og fagfolk.

Jesper Juul var familieterapeut, leder af flere Institutter og forfatter til adskillige bøger. I denne bog beskriver han, hvordan en ligeværdig og tydelig relation mellem barnet og den voksne overflødiggør egentlig opdragelse og at barnet allerede ved fødslen er social, kompetent og i stand til at tage et personligt ansvar for egne følelser, behov og sansninger. I samspillet mellem børn og voksne må nøgleordene være: ligeværd, empati, selvfølelse, selvtillid og integritet. Bogen indeholder mange eksempler og cases fra det virkelige liv. Forordet er skrevet af Fie Hørby, der bl.a. har skrevet Drop opdragelsen!

Bogen skabte debat da den udkom første gang og opnåede nærmest kultstatus med sine banebrydende påstande. Den er let at gå til og overskueligt opbygget, ligesom nøgleordene stadig er gældende. Men meget er også sket siden 1995 og andre har givet deres bud på en moderne tilgang til børneopdragelse, der bygger ovenpå og måske erstatter Juuls tanker.

Bogen har nyt forord og en let redigering men adskiller sig ellers ikke fra Dit kompetente barn

Jesper Juul er familieterapeut, og idag er han leder af Kempler Instituttet, Center for familieterapi. Han har skrevet flere bøger og er redaktør af tidsskriftet Familien. I denne bog gør hanop med den form for børneopdragelse, der bygger på antagelsen, at børn fødes som et ubeskrevet blad, og det derfor er forældrenes og andres opgave at forme og påvirke dem. Tværtimod, siger han, erbørn kompetente fra fødslen, det vil blandt andet sige, at deres reaktioner er meningsfyldte, de er sociale, og de forstår at samarbejde. Dette betyder, at det drejer sig om, er at lægge mærke tilbørns signaler og tage dem alvorligt. I forholdet mellem børn og voksne er nogle af nøgleordene: ligeværd, selvfølelse, selvtillid og det enkelte menneskes integritet. Børn skal have mulighed forat tage personligt ansvar for sig selv på en række områder, bl.a. på det, som har noget at gøre med sanser, følelser og behov. Der er mange velvalgte eksempler fra 'det virkelige liv', og de er medtil at gøreteorien meget nærværende. (Hvem kender for eks. ikke til konflikter omkring børns sengetider?) Bogen indeholder ikke en fuldt færdig facitliste, men forfatteren skitserer nogleprincipper. Bogen vil uden tvivl skabe debat blandt målgruppen, som er alle voksne, der arbejder sammen med børn og unge eller lever sammen med dem.