Bøger / faglitteratur

Dit barn har brug for dig : forældre er vigtigere end jævnaldrende


Beskrivelse


Et banebrydende manifest om tilknytningsbaseret pædagogik, og om hvordan man kan bevare den nære relation til børn og unge. Henvender sig til forældre, fagfolk og andre interesserede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2022

af

af

Hamide Kara

d. 15. juli 2022

Et banebrydende manifest om tilknytningsbaseret pædagogik, og om hvordan man kan bevare den nære relation til børn og unge. Henvender sig til forældre, fagfolk og andre interesserede.

Psykolog Gordon Neufeld og læge Gabor Maté skriver, at barnet har brug for sine forældre, og at forældre er vigtigere end jævnaldrende. Forfatterne indleder med, at bogens formål er at genvække folks naturlige opdragelsesinstinkter. Her er fokus ikke at fortælle, hvad forældre bør gøre, men hvem de har brug for at være for børnene. Med overskrifter som "Fænomenet jævnalderorientering", "Fastlåst i umodenhed: Derfor hæmmer jævnalderorientering sund udvikling", "Sådan bevarer vi forbindelsen til vores børn (eller sådan vinder vi dem tilbage) " mv. skriver Neufeld og Maté, at forældreskabet bliver undermineret, og at man ikke som tidligere har den luksus, at børns tilknytning til forældre er fast forankret og vedvarende. Af konkurrerende tilknytninger nævnes børns voksende tilknytning til deres jævnaldrende og kalder fænomenet for jævnalderorientering.

Med afsæt i egen forskning og henvisninger til internationale studier og undersøgelser skriver forfatterne om banebrydende forskning. En vigtig bog om hvorfor barnets relation og tilknytning til forældre er så afgørende for en sund og tryg udvikling i en tid, hvor internet og computerspil har en stor rolle i dagligdagen.

Af andre titler om emnet findes: Dit sociale barnKort & godt om tilknytning og Kort & godt om tilknytningAf andre titler om emnet findes: Dit sociale barn og .