Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Distance og involverethed : et tema i eksistenstænkning og eksistensdigtning


Beskrivelse


Kortlægning af spændingsfeltet mellem distance og involverethed samt præsentation og diskussion af tre forfatterskaber (Albert Camus, Peter Seeberg og Milan Kundera), der i særlig grad har fokuseret på ovennævnte problemstilling.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juni 2008

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 27. juni 2008

Filofosisk-litterær læsning af Albert Camus, Peter Seeberg og Milan Kundera, kan både bruges som tværfaglig introduktion til eksistenstænkning og -digtning og som forfatterskabslæsninger. Niveauet er højt, og bogen kan fortrinsvis bruges i litteraturfag på videregående udddannelser. Men det tværfaglige vinder stærkt indpas i disse år, og ihærdige 3. g'ere med studieretningsopgave i filosofi og litteratur kan også være med, hvis de har god vejledning.

I en sammentænkning af eksistensfilosofi (Kierkegaard, Heidegger) og livsfilosofi (Løgstrup) skabes et spændingsfelt, hvor tilværelsens oplevelse af distance og afstand indgår i syntese med involverethed og nærhed/nærvær. Ud fra dette læses de tre forfatterskaber. Bogen er skrevet klart og godt, både omkring det filosofiske udgangspunkt og i forfatterskabslæsningerne. Den er udgivet i et studie- og forskningsprojekt om litteratur og filosofi på Aalborg Universitet, hvor forfatteren er lektor. Dette er hans tredje bog i forløbet, de første to er H.C. Andersens livsfilosofi, 2005, og Tomhedsfølelse og ondskab, 2007.

Andre nyere bøger om de tre forfatterskaber er Boisen: Albert Camus, 2005, Holst Sørensen: Peter Seeberg, 2003, og Kundera i syv sind, 2006, men det tværfaglige og tematiseringen af eksistenstænkning/-digtning er naturligt nok klarere i denne bog.

Tværfaglig læsning (filosofi/litteratur) af Camus, Seeberg og Kundera. Klar fremstilling på højt niveau, fortrinsvis til videregående uddannelser.