Bøger / faglitteratur til børn / øvelser

Dinosaurer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om at tegne, forslag til rekvisitter, samt instruktiv undervisning i at tegne 12 forskellige dinosaurer trin for trin fra skitse til færdigt produkt. Oplysninger om fossilfund. Ordliste. Udtalevejledning. Fagord.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2002

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 4. juli 2002

Denne bog er relevant for de mange dinosaurinteresserede, der elsker at tegne fortidsdyr. Det drejer sig ikke om at bruge fantasien og tegne fantasidinosaurer. Illustratoren David Westerfield giver en instruktiv undervisning i, hvordan man tegner dinosaurer udfra de faktuelle fund, der er gjort. Med enkelte linier, cirkler og ovaler guider han tegneren frem. Der er tale om12 forskellige dinosaurer, der præsenteres på hvert sit opslag - øverst dyrets latinske navn, hvorfor det hedder sådan, og hvor man har fundet fossilerne. Derefter en tydelig og klar trin for trin anvisning på tegneteknikken - fra skitse til færdigt produkt - begyndende med få cirkler, hjælpelinier og forbindende linier - for til sidst at vise de flotte afsluttende tegninger med pålagte skygger. Bogen har en indledning med nogle generelle gode råd om at tegne, og der er forslag til tegnerekvisitter. Bagerst udtalevejledning, ordliste, stikord og specielle fagord. Bogen kan anvendes såvel til fritidsbrug som til undervisning i billedkunst. Der findes flere bøger med lignende indhold bl.a. Nu tegner vi dinosaurer og andre forhistoriske dyr, men da emnet er populært vil denne bog uden tvivl også blive det. Indbydende omslag viser skitseringer til en Triceratops.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2002

af

af

Susanne Thøfner

d. 4. juli 2002

Tolv forskellige dinosaurer vises her på hver sin dobbeltside. Trin for trin ser man, hvordan hvert enkelt dyr tegnes, lige fra de første cirkler og ovaler, der antyder krop og hoved til det mere og mere udførlige omrids og endelig den færdige tegning, hvor der pludselig optræder skygger og farver. Tegningerne til hvert opslags enkelte trin suppleres af en kortfattet tekst, og desuden introduceres de forskellige dinosaurer ganske kort. Bogen indeholder en lille ordliste, en dobbeltside om materialer og teknik samt en udtalevejledning til de forskellige dinosaurers navne, der dog ikke viser, hvor trykket skal lægges. Bogen fremtræder nydelig, og forsidens tegninger giver et udmærket indtryk af bogens indhold. Her er tale om en mindre og enklere bog end f.eks. Nu tegner vi dinosaurer og andre forhistoriske dyr (1991), men også om en lidt tyndbenet bog. Man skal ikke forvente, at man vil lære særlig meget andet om tegning af den end at kunne tegne de 12 dinosaurer efter i nøjagtig den samme positur og med akkurat den samme skyggelægning. Bogen henvender sig især til de 9 - 12 årige drenge, der stadig er vilde med dinosaurer og også har lyst til at tegne.



Informationer og udgaver