Digte 1803 blev et gennembrud, ikke blot for Adam Oehlenschläger, men indvarslede også et epokeskift i dansk litteratur. 200-årsdagen markeres med denne genudgivelse af samlingen, der hvad angår tekstforlægget er identisk med det optryk af originaludgaven som i 1966 udkom i serien Gyldendals Spættebøger. Er teksten den samme har vurderingen af AOś poesi til gengæld ændret sig markant i de mellemliggende år. Senest manifesteret i Ulrich Horst Petersens essay Adam Oehlenschläger, 2002. Det afspejles også i Peter Laugesens nyskrevne forord, der er en begejstret opfordring til at ryste litteraturhistoriens og traditionens tykke støv af "ved at læse sig vild i hans debutbog." Læst på disse præmisser er samlingen da også i sin blanding af det episk-lyriske i "Romanzer" over de lyriske "Blandinger" til det dramatiske i "Sanct Hansaften-Spil" et imponerende forsøg på at tænke og skrive på tværs af genrer og motiver, der frit blander nordisk mytologi og folkevisestof med "moderne" romantisk naturfølelse. AO er langt mere end forfatteren der skrev "Guldhornene", og med denne nye udgave er han klar til at blive tilegnet en ny generation af lyriklæsere. Bogen afrundes med ordforklaringer og noter samt et perspektiverende efterskrift af Johan Rosdahl.