Bøger / faglitteratur

Didaktik i børnehaven : planer, principper og praksis


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2009

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 29. sep. 2009

Bogen henvender sig især til det pædagogiske personale og lederne i børnehaver, vuggestuer og SFOer, samt pædagogstuderende. Men også institutionernes pædagogiske samarbejdspartnere i indskolingen, lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere, kan med fordel læse bogen.

Begge bogens forfattere har et langt uddannelsesforløb og flere pædagogiske værker bag sig om didaktik og pædagogik. Temaet for denne bog er den didaktiske tilgang til de pædagogiske læreplaner i børnehaver. Hovedoverskrifterne er børnehaven i et historisk lys, de personlige, sociale og sproglige kompetencer, børnehavens didaktik og god pædagogisk praksis. Der er stof til megen overvejelse og mange pædagogiske diskussioner i bogen. Udgangspunktet for arbejdet med læreplanen er de lokale forhold og institutionens traditioner og rutiner, som i kombination med lærerplanens temaer skal understøtte børnenes læring og udvikling.

Det vil være oplagt også at læse Broströms Pædagogik : didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole, 2006 sammen med denne bog.

Aktuel og vedkommende udgivelse, som kan hjælpe bl.a. børnehavernes personale med at strukturere det målrettede arbejde med læreplanens temaer.


Læsepædagogen

Årg. 58, nr. 3 (2010)

af

af

Pernille Lykkestrand

Årg. 58, nr. 3 (2010)