Bøger / faglitteratur / opskrifter

Diætistens opskrift på vægttab


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2016

af

af

Laura Michelsen

d. 14. jan. 2016

Kogebogen til dem der ønsker at følge en almindelig sund diæt med henblik på tabe sig og holde vægten. Bogen bygger på Sundhedsstyrelsen anbefalinger og inddrager også Low FODMAP principperne.

Bogens opskrifter er lavet af kliniske diætister fra DiætistHuset, der hjælper folk med kostomlægning i forbindelse med bl.a. overvægt og irriteret tyktarm. Bogen indledes med nogle generelle retningslinjer for næringsindtag og fordeling af protein, fedt, kulhydrater og kostfibre i kosten. Nøgleordet er variation og mottoet "Alt er tilladt men med måde". Low FODMAP diæten introduceres som en mulig løsning for folk med irriteret tyktarm. Der er opskrifter til alle måltider. Morgen-, mellem- og frokostmåltider er til 1 person. Aftensmåltiderne til 3 personer. Ved hver opskrift findes et lagkagediagram over næringsfordeling i retten. Angivelse af FODMAP venlige retter. Sidst i bogen findes en portionstabel med angivelse af kalorieindhold i de forskellige aftensmåltider ved forskellige portionsstørrelser.

En meget anvendelig kogebog gennemsyret af sund fornuft og enkelhed. Bogen er i øjenhøjde med flertallet, og opskrifterne er både i lay-out og ingredienslister overskuelige. Bogens mål om at lette omlægning af kosten synes opfyldt.

I forhold til andre bøger om kostomlægning, fx Low fodmap diet, er den indledende teori holdt kort og enkel og fokus er på opskrifterne.