Forfatterens efterhånden kæmpestore publikum vil knuselske hendes nye roman, der er endnu bedre end Rødby-Puttgarden og rent fysisk fremtræder indbydende skriggrøn.

Dorte er en ung kvinde, som bor i Glumsø, er god til skrive og måske læser dansk på universitetet. Hun kører rigtig meget i tog til København, hvor hun går rundt og shopper småting i 1980'ernes supersmarte Scala. Der er så meget, hun burde, men som hun ikke rigtig får gjort, eller også gør hun det, hun burde gøre, men ikke har lyst til. Det er det samme med faster Dorte, som hun er opkaldt efter. Begge er nøgterne, ensomme og med en skrøbelig energi. Der er nogle forskellige kærester og "løse" mænd, som Dorte bor lidt sammen med for derefter igen at flytte fra til et nyt sted. Der sker så lidt på overfladen, og det er så spændende, vedkommende og dramatisk at læse om! Pragtfulde dialoger, megen humor og knivskarpe antydninger - og du ser det hele for dig: "De havde ikke rigtig styr på ukrudtet, de var begge to dansklærere".

Helle Helle er en ener i samtidens danske litteratur, hvor hun forener litterær kunst med folkelig appel. Andre minimalistiske realister er: Katrine M. Guldager, Christina Englund, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann m.fl.

Et nyt stort dansk hovedværk bringer hele to Dorte'r ind i vores bevidsthed og tegner med stor sproglig kunnen nænsomme portrætter af kvinder med et stille liv. Det er antydningernes kunst; her forklares ikke årsagssammenhænge, men kærligt og solidarisk kommer vi tæt på.

Helle Helles blændende roman vibrerer af undertekst og tryllebinder læseren i et univers, hvor overfladen hele tiden er ved at krakelere. Tiden er slutfirserne. Hovedpersonen Dorte er søvnløs og pendl...