Bogen er især tiltænkt andre, der ligesom forfatteren er vokset op i familier med børn i pleje - altså biologiske børn af plejeforældre. Men mange andre, som på den ene eller anden måde er i berøring med plejefamiliers børn kan have gavn af at læse bogen.

Maria Svejgård (f. 1974) var 11-12 år, da hendes forældre meddelte hende og hendes søskende, at de havde tænkt sig at tage et barn i familiepleje. Hun beskriver i bogen, hvilket hårdt følelsesmæssigt slag det var for hende, at hun nu skulle dele sine forældre med 2 nye børn. 1. del af bogen er en beskrivelse af hendes følelsesmæssige udvikling i årene, der fulgte i hjemmet, hvor de 2 nye børn fyldte meget og tog forældrenes opmærksomhed og omsorg. Hun gjorde sig synlig ved at være behjælpelig med børnene og opnåede derigennem meget ros, men det betød alligevel et svigt. Bogens 2. og 3. del handler om hendes bearbejdning og senere udvikling. Endelig i 4. del en række vigtige bud på, hvordan man kan forberede sig som plejefamilie og hvordan vilkårene for plejefamilier kan forbedres.

Bogen uddyber og kompletterer fint, hvad der i forvejen findes om emnet, hvilket er sparsomt: Egne børn - en bog om biologiske børn i familier med plejebørn, 2008, er en undersøgelse af biologiske børn i plejefamilier, mens Som vi plejer : om at lykkes som plejefamilie, 2010, blandt andre emner også forholder sig til plejefamiliers biologiske børn.

Bogen formidler vellykket, hvilke omkostninger det kan have at vokse op sammen med plejebørn.