Bøger / faglitteratur

Det ubevidste på arbejde : fra arbejdspres til arbejdsglæde


Beskrivelse


Ubevidste processer spiller en afgørende rolle for den oplevelse af belastning, der ofte er en uundgåelig del af behandlings- og omsorgsarbejde. Denne bog behandler centrale temaer som stress, angst for smitte, at forholde sig til døden og at bede om hjælp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2003

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 8. dec. 2003

Endnu en bog, der henvender sig til det brede felt af ansatte indenfor social- og sundhedsområdet. Denne gang er omsorgens fokuspunkt de ansatte selv. Presset på de ansatte her stiger til stadighed p.g.a. nedskæringer, nye rutiner og ny viden, der kræver omstillingsparathed, samtidig med at der er en stadig voksende tendens til, at brugere og patienter klager over manglende eller forkert behandling. Disse og andre faktorer gør, at personalet oplever sig overvældet af håbløshed, utilstrækkelighedsfølelse og urimelige krav om at udføre umulige opgaver. En tilstand som selv den mest kompetente ledelse ikke kan imødegå, og som skaber et hulrum af irrationalitet og adfærd, der underminerer arbejdet. Det er disse dunkle sider af institutioners liv, bogen vil kaste lys på ved at tage fat på nogle af de centrale belastninger som stress, angst for smitte, at forholde sig til døden og at bede om hjælp, ligesom den også tilbyder metoder til at synliggøre processerne bag. Den er oversat fra engelsk og bygger på en teoretisk model, der sammentænker indsigt og teori fra psykoanalysen og åben systemteori. Den henvender sig til ansatte og ledere i social- og sundhedsvæsenet samt konsulenter, der arbejder for at forbedre arbejdsvilkårene her.