Bøger / faglitteratur / biografier

Det tredje Riges ansigt


Beskrivelse


Om det nazistiske regimes profiler fra den mytologiske fører og hans håndlangere til portrætter af typiske intellektuelle medløbere, forblændede generaler og glorificerede nazikvinder.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Finn Windfeldt Hansen

2007

For alle med interesse for historisk-biografisk litteratur om 2. verdenskrig. Bogen der er historieformidling tæt på begivenhederne, udkom i 1963 og er først nu oversat til dansk. Forsidens hverveplakat fra 1941 med billedet af en stålsat Waffen-SS'er sender signaler om det kommende ragnarok som her søges forklaret.

Joachim Fest (1926-2006) er en anerkendt, men også kontroversiel tysk historiker. Bogen er med sine portrætter af Hitler og hans nærmeste et stærkt opgør med det pøbelvælde som nazi-magtovertagelsen i 1933 afstedkom, og som her implicit afdækkes portræt for portræt. Den eneste, der får lidt "credit"m er Albert Speer, hvilket eftertiden siden har sat spørgsmålstegn ved! Skrevet med engagement, nerve og stærk afstandtagen. Fest gør sig også tanker om officerskorpsets rolle og "Den tyske hustru og moder". Alt for meget medløb af altfor mange: Fest ser ikke den almindelige tysker som værende helt og aldeles skyldfri i katastrofen.

Der er megen litteratur om emnet. Fx Fest' egne titler: den store biografi Hitler, 1-2, da. udg. 1974, men også Ragnarok, da. udg. 2003, og Speer, ty. udg. 1999, da. udg. 2007, et tidspunkt hvor Speers rolle ses i et mere kritisk lys! Flere af bogens personer er også portrætteret i Richard Overys bog om Nürnberg-processen, Forhør, 2007.

Historieskrivning med morale. Hos Fest er der forskel på ret og uret, på godt og ondt En udgivelse der også tåler at blive læst knap 50 år efter!.


Kristeligt dagblad

d. 24. nov. 2007

af

af

Moritz Schramm

d. 24. nov. 2007


Jyllands-posten

d. 25. okt. 2007

af

af

Bent Jensen

d. 25. okt. 2007