Bøger / faglitteratur

Det store leksikon


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


I bogserien "100 danmarkshistorier" fortælles den danske leksikonhistorie fra Salmonsens Konversationsleksikon fra 1893 til Den Store Danske Encyklopædis udgivelse et århundrede senere. Til opgaveskrivere og interesserede i dansk boghistorie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2021

af

af

Jens Rasmussen

d. 26. nov. 2021

I bogserien "100 danmarkshistorier" fortælles den danske leksikonhistorie fra Salmonsens Konversationsleksikon fra 1893 til Den Store Danske Encyklopædis udgivelse et århundrede senere. Til opgaveskrivere og interesserede i dansk boghistorie.

Gennem sidste halvdel af 1800-tallet havde den uddannede klasse skævet misundeligt til Frankrig og Tyskland, som for længst havde fået en encyklopædi på eget sprog. Så da Salmonsens Konversationsleksikons 1. bind udkom i 1893 var modtagelsen også begejstret. Leksikonet var så stor en succes at da sidste bind udkom i 1911, gik arbejdet straks i gang med 2 udgave, som i eftertiden blev regnet for det mest vellykkede danske leksikon. Men tiden løb fra de store dyre leksika. I stedet blev det billigere og mere illustrerede efterfølgere som Lademanns der tog over. I 1990'erne kom Den Store Danske Encyklopædi, som med statsstøtte nåede op på fortidens høje standarder. Men det var dårlig timing, for med internettets fremkomst forsvandt trykte leksikons relevans.

Maria Simonsen skriver levende og underholdende 100 sider om et emne, som umiddelbart synes knastørt. Ud over de danske leksika, kommer man også omkring de vigtigste i Storbritannien, Frankrig og Tyskland og der redegøres for hvordan de inspirerede Salmonsens. Der findes mange guldkorn i serien 100 danmarkshistorier og dette er bestemt en af dem.

Der findes ikke andre bøger som beskriver den danske leksikonhistorie.