Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Det som ingen forstod


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Louise Sørensen (f. 1975) fortæller om sit forhold til marokkaneren Ali både før og efter det knivdrab, han begik i jalousi.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. jan. 2005

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 3. jan. 2005

En ungdomsbog, som beskriver et forhold af den slags ingen mor til teenagedøtre ville ønske for sine piger: ung, usikker dansk pige med for lidt selvværd møder charmerende, aggressiv og jaloux marokkansk fyr. Ingen af dem har en uddannelse eller et fast job, og Louise, som pigen hedder, fortæller i en detaljeret refererende stil om sit liv gennem et par år med fyren Ali, som drikker for meget, er småvoldelig, upålidelig og i mine øjne dybt usympatisk. Men hun er vild med ham og tilgiver ham alt, når han bare en gang i mellem er sød og kærlig. De er hele registeret igennem med aborter, et frygteligt besøg hos hans familie i Marokko og mange ubehagelige scener, inden det kulminerer med et knivdrab begået af Ali på en dansk fyr, som Louise har mødt. Men hun har mærkeligt nok stadig svært ved at slippe ham, selvom han får en meget lang udvisningsdom. Bogen virker selvoplevet, og godt nok er det ikke stor litteratur hverken i sprog eller indhold, men den er meget nem og hurtig at læse, og min 15-årige datter slugte den på en time til forhåbentlig skræk og advarsel. Både bagsidetekst og den tænksomme pige på forside sælger bogen godt til målgruppen af piger fra 13 år. Forfatteren er debutant.