Bøger / faglitteratur

Det sociale liv i skolen : socialpsykologi for lærere


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om gruppeprocesser og den sociale påvirkning, der finder sted både i og uden for skolen. En indføring i den grundlæggende teori og eksisterende forskning om socialpsykologiske processer relateret til skolen og lærerens arbejde.

Indhold

At forstå og håndtere grupper ; Læreren som autoritet ; Gruppepres og konformitet ; Når beslutningsprocessen i gruppen går skævt ; Identitet og gruppetilhørsforhold ; At miste sin menneskelighed i sociale situationer ; Elever der viser omsorg for andre ; Konflikter ; Mobning


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2014

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 3. apr. 2014

Denne bog om gruppepsykologi er skrevet målrettet studerende på de pædagogiske, psykologiske eller sociologiske uddannelser. Bogen har derudover også relevans for de professionelle udøvere indenfor disse fagområder, eksempelvis lærere, pædagoger og socialrådgivere. Gennem hele bogen findes der mange litteraturhenvisninger, som er en god hjælp for de studerende til at finde supplerende litteratur om delemnerne, hvilket gør bogen meget anvendelig i forbindelse med opgaveskrivning.

Bogen er en revideret udgave af Det sociale liv i skolen, 2008. Revideringen består i en opdatering og revidering af forskningsreferencer og begreber. Derudover er kapitler blevet bearbejdet og omskrevet, så den nyeste forskning er kommet med. Bogens giver en indføring i socialteoretiske teorier og processer, områder som har stor betydning for både lærere og pædagoger, som skal fungere som ledere af grupper og derfor har stort behov for viden om gruppepsykologi. Gennem hele bogen findes en rød tråd om mobning, som ender ud i et kapitel specifikt om mobning. Bogen er teoretisk meget velfunderet og giver en god faglig ballast til arbejde med elever i grupperelationer.

Bogen At vejlede i fællesskaber og grupper, 2013, er oplagt at læse i forlængelse af denne udgivelse.

Teoretisk velfunderet udgivelse, som formidler god viden om gruppepsykologi og sociale processer.


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Jens Verner Nielsen

2008

Bogen om gruppepsykologi henvender sig specielt til lærer-, pædagog- og psykologistuderende. Den er en omarbejdet og udvidet - og populariseret - udgave af forfatterens universitetsafhandling.

Med afsæt i egen forskning og feltarbejde og i meget omfattende læsning af andres forskning med mindst et par litteraturhenvisninger på hver side giver bogen et overblik over den aktuelle viden om gruppepsykologi specielt blandt børn og unge og med stadige henvisninger til konsekvenser for undervisning og skolens hverdag og værdipædagogiske indsats. Hvor der er henvisninger til konkret skolevirksomhed og lovgivning er det overalt til svenske forhold. Skønt der er stadige henvisninger til nyeste forskning virker fremstillingen lidt traditionel med omtale af gruppedynamik overfor individualitet, af konflikthåndtering og med grundig omtale af mobning og forholdsregler herimod. Der er intet om nutidens netbaserede gruppedannelser og sociale relationer. Slutter med nyttig ordliste med gode definitioner og forklaringer, en meget omfattende litteraturfortegnelse med mest på engelsk og et fornuftigt stikordsregister.

Der er ingen tilsvarende bred indføring i nyeste viden om socialpsykologi specielt for undervisere. Der er en del kortere introduktioner og enkelte af ældre dato.

Bogen giver et letlæst, men meget grundigt overblik over socialpsykologiens betydning for grundskolen og ungdomsuddannelserne. Den rummer mange konkrete vejledninger og giver anledning til refleksion over egen praksis.


Undervisere.dk

Årg. 2, juni (2008)

af

af

Heidi Friborg Christophersen

Årg. 2, juni (2008)


Pædagogisk psykologisk tidsskrift

Årg. 51, nr. 5/6 (2014)

af

af

Bjørn Glæsel

Årg. 51, nr. 5/6 (2014)