Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det smaragdgrønne kranium


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. Det unge ilbud Barnaby Grimes leverer en speciel pakke til rektoren på mønsterkostskolen "Grassington Hall". Men med pakken slippes mørke kræfter løs.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2011

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 20. juni 2011

2. del af serien om det unge ilbud Barnaby Grimes. Også dette bind henvender sig til gode fantasylæsere af begge køn fra godt 10 år, og bogens gennemførte og flotte omslag arbejder godt for formidlingen.

Jeg har ikke læst første del, som hed Varulvens forbandelse 11/02, men det kunne sagtens lade sig gøre at hoppe ind i serien. Efter en lidt langsom og dvælende start med masser af viktoriansk London-stemning og Dickens-agtigt kostskolemiljø tager handlingen fart og bliver ret spændende. Barnaby skal levere en særlig pakke til rektor på en mønster kostskole, men da han næste gang kommer forbi, er alt forandret. Eleverne har taget magten, og det hele er druknet i vanvittig vold og hærværk. Barnaby må tage sagen i egen hånd og takket være den træning en ung kinesisk pige har givet ham, klarer han sagen, som trækker spor tilbage til en ældgammel junglecivilisation, som kræver menneskeofringer. Bogen er velskrevet i jeg-form og er dejligt illustreret af Chris Riddell, hvis spidse, langstrakte pen jeg holder meget af.

Jeg ville give bogen til yndere af Tom Beckers Darkside-serie og Dugald A. Steers Dragonologi-krøniker. Bøgerne om Barnaby er nemmere end forfatterens serie fra Kanten.

Barnaby er et sympatisk bekendtskab for en god læser, som kan klare, at den starter lidt stille og beskrivende. Han eller hun får til gengæld smæk for skillingen senere og meget miljø og stemning oveni. Jeg kunne finde på at anbefale den til oplæsning også.