De mange, der har læst den første fornøjelige erindringsbog om opvæksten i et kulturradikalt hjem Man siger tak, 2003, vil glæde sig til den gode fortsættelse.

Eva Bendix er født i 1925 og startede sin journalistiske karriere ved Vestsjællands Social-Demokrat. Her blev hun i 1946 sendt ud på sine første udenlandsrejser til London og Paris. Med sit ligefremme væsen og gåpåmod lykkedes det hende at opnå interviews med kendte personer. Siden blev hun den første speaker i dansk fjernsyn. Sammen med sin mand har hun været udstationeret i Stockholm, London og Bonn og samtidig været politisk aktiv i freds- og kvindebevægelsen. Hun fortæller muntert og medrivende om store og små begivenheder i sit liv, og selvfølgelig er der mange anekdoter om møder med kendte mennesker og om at være de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.

På mange måder minder erindringerne om Lise Nørgaards næsten klassiske erindringsværker, men Eva Bendix har en mere springende form.

Det er "lutter lykkelige minder", som hun selv skriver om et langt og begivenhedsrigt liv, men der er også alvor og selvrefleksion til stede. Erindringerne er både underholdende og livsbekræftende. Man kan ikke undgå at komme til at holde af den livsglade, spontane og energiske kvinde.