Amerikanske Nathaniel Hawthornes roman om Hester Prynnes sociale udstødelse i 1600-tallets puritanske Boston. Med sit krævende sprog og udgivet i 1850 henvender den sig til litterære læsere af klassikere.

Bogens fortæller finder et skarlagensrødt bogstav i byen Salem. Det bliver afsættet for fortællingen om Hester Prynne. Efter en graviditet uden for ægteskab dømmes hun i år 1642 til at bære det skarlagenrøde bogstav. Men Hester angrer tilsyneladende ikke. Hun nægter at sige hvem faderen er, og bogstavet bliver en del af hendes identitet på godt og ondt. Det er Hawthornes første roman og den mest læste. Flere gange er den blevet filmatiseret. Den nyoversatte udgave er fjerde og sidste bind i Hans-Jørgen Birkmoses oversættelser af nogle af Hawthornes centrale værker. Han har skrevet et 30 siders langt efterskrift om bogen og Hawthorne. Romanen er tidligere udgivet under titlerne Det flammende bogstav

---

---

Det røde bogstav

---

---

og Det røde bogstav I modsætning til de tidligere udgaver er den indledende rammefortælling om Toldboden medtagetBogens fortæller finder et skarlagensrødt bogstav i byen Salem. Det bliver afsættet for fortællingen om Hester Prynne. Efter en graviditet uden for ægteskab dømmes hun i år 1642 til at bære det skarlagenrøde bogstav. Men Hester angrer tilsyneladende ikke. Hun nægter at sige hvem faderen er, og bogstavet bliver en del af hendes identitet på godt og ondt. Det er Hawthornes første roman og den mest læste. Flere gange er den blevet filmatiseret. Den nyoversatte udgave er fjerde og sidste bind i Hans-Jørgen Birkmoses oversættelser af nogle af Hawthornes centrale værker. Han har skrevet et 30 siders langt efterskrift om bogen og Hawthorne. Romanen er tidligere udgivet under titlerne Det flammende bogstav og I modsætning til de tidligere udgaver er den indledende rammefortælling om Toldboden medtagetBogens fortæller finder et skarlagensrødt bogstav i byen Salem. Det bliver afsættet for fortællingen om Hester Prynne. Efter en graviditet uden for ægteskab dømmes hun i år 1642 til at bære det skarlagenrøde bogstav. Men Hester angrer tilsyneladende ikke. Hun nægter at sige hvem faderen er, og bogstavet bliver en del af hendes identitet på godt og ondt. Det er Hawthornes første roman og den mest læste. Flere gange er den blevet filmatiseret. Den nyoversatte udgave er fjerde og sidste bind i Hans-Jørgen Birkmoses oversættelser af nogle af Hawthornes centrale værker. Han har skrevet et 30 siders langt efterskrift om bogen og Hawthorne. Romanen er tidligere udgivet under titlerne Det flammende bogstav og Det røde bogstav I modsætning til de tidligere udgaver er den indledende rammefortælling om Toldboden medtaget.

For mange vil det kræve ro og fordybelse at komme ind i sproget med de mange betragtninger og detaljer. Men giver man sig tiden, åbner der sig en stærk historie og en foruroligende rejse ind et patriarkalsk samfund. Tematikken med moral og religion kan stadig læses ind i samtiden.

Hawthornes indgående beskrivelser af personernes følelsesliv kan minde om Stefan Zweig, fx i Utålmodige hjerter

---

---

Hawthornes indgående beskrivelser af personernes følelsesliv kan minde om Stefan Zweig, fx i Utålmodige hjerter.