Ole Bornemanns debutroman er en fremragende krimi, der trods forfatterens danske baggrund, udspiller sig i Sydfrankrig. Den begynder meget traditionelt med fundet af et nøgent tortureret kvindelig på en losseplads på Rivieraen. Selvom det selvfølgelig er opklaringen af den forbrydelse, der er bogens hovedtema, bliver det egentligt spændingsskabende plot snart et helt andet. Lederen af undersøgelsen, Kommisær Bernard Grissard, er nemlig ikke en ubestikkelig hjertevarm strømer af den type, der går tretten af på dusinet i genren. Han er gennemkorrupt, og hans bevidste og meget målrettede forsøg på at score kassen og stikke af til de varme strande og villige kvinder i Rio, er den handlingstråd, vi følger med størst spænding. Ellers fører handlingen os helt til tops i et pilråddent fransk regeringssystem, hvor magtapparatet er den egentlige forbryder. Bornemann har selv i mange år levet i Sydfrankrig, hvor han sammen med sin kone har drevet en restaurant. Der er ikke de store ambitioner om dyb indsigt og nyskabelse, men historien er fortalt med drive og et konstant glimt i øjet. Den eneste indvending kunne være, at Grissards smukke plan alligevel ikke lykkes. Et enkelt dumt svin med held i sprøjten, burde der vel i sidste ende være råd til.