Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det sidste slag


Beskrivelse


Den onde abe Finte har taget magten i Narnia. Kong Tirian og hans forbundsfæller gennemskuer den dog, og Løven Aslan viser dem vejen til et endnu smukkere Narnia.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Til syvende og sidst! 7. og sidste bd. i Narniaserien indfrier forventningerne og vil nok blive efterspurgt af store og små som de øvrige. Den begynder fredeligt med, at aben Finte og æsletPusle finder et gammelt løveskind, som aben lokker æslet til at bære. Dens bagtanke er at tilrane sig magten i Narnia ved at lade æslet fremstille som Aslan. Alle - næsten -tror på den falske løve,og så tager begivenhederne fart. Det sidste slag bliver en voldsom, dramatisk og spændende kamp mellem onde og gode kræfter og dem, der ikke vil tage stilling. Den narniske konge kalder Eustace ogJill fra menneskeverdenen til hjælp, og læseren har her en jordnær identifikationsmodel i det store galleri af mærkelige væsener. Bogen er ladet med kristen symbolik, og det en en både dristig ogsmuk slutning at lade serien ende med dette Ragnarok og opstandelsen ved Aslan af et nyt og evigt Narnia - kædet sammen med, at de to børn ved overgangen til Narnia døde ved en togulykke. Påforunderlig vis lykkes detforfatteren at formidle et beåndet eventyr, der både har mytens kraft og en menneskelig relevans på en måde, så det kan læses fra 5. kl. og høres fra 1. Anbefales varmttil alle skolebibl.s udlån.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Thøfner (børn)

d. 18. dec. 2018

Aben Finte finder et gammelt løveskind, og det binder han om æslet Pusle, som han udgiver for at være Aslan. Finte slår sig sammen med de onde calormenere, og i Aslans navn udfører de mangefrygtelige gerninger. Tirian, Narnias unge konge, bliver chokeret og kæmper vildt, da han ser Narnias talende dyr blive misbrugt, men da han erfarer, at det sker på Aslans bud, overgiver han sigtil Finte. Tirian protesterer, da calormenerne påstår, at Aslan er identisk med deres dræbergud Tash, og han bliver bundet til et træ. Eustace og Jill, som vi kender fra Sølvstolen, befrier ham, ogJill afslører den falske Aslan. Sammen kæmper de få narnianere tappert, men de dør alle og kommer til en anden verden, hvor de møder alle personerne fra seriens tidl. bd. Aslan viser dem Narniasudslettelse, men de ser samtidig, at det sande Narnia stadig eksisterer i Aslans verden, hvor de nu får lov til at blive til evig tid. En svær afslutning på en spændende serie. Den kristne symbolikoverskygger her delvisfortællingens spænding, og hvor de første 6 bd. har kunnet læses hver for sig, forudsætter dette bind, at man har læst hele serien. Bogen har som de andre bd. pænt tryk,nedfotograferede ill og et omslag, der driver af blod og spænding. For de trofaste læsere, fra ca. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2005

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 7. okt. 2005

Narnia-serien udgives her som hardbacks i 3. udgave, og udkommer nu hvor Walt Disney bringer en spillefilmsudgave af Løven, heksen og garderobeskabet i biograferne. Jeg synes stadig, det er en væsentlig og god fantasy historie for børn fra 11 år, til oplæsning fra 7 år. Den handler om kampen mellem det gode og det onde, hvor hovedpersones egne svagheder og styrker konstant bringes i spil. I det første bind Troldmandens nevø skabes landet Narnia og heksen Jadis, kronologisk kommer bogen før Løven, heksen og garderobeskabet, som oprindeligt blev skrevet først, og hvor vi møder Peter, Susan, Edmund og Lucy der finder døren til Narnia i skabet. I de efterfølgende bind hersker børnene i Narnia i Hesten og drengen, og vender tilbage til Narnia i Prins Caspian da onde telmarinere har erobret landet. I de tre sidste bind kommer børnenes fætter, Eustace, ind i historien, hvis tidslinje løber fra 1900 til 1949 i vores tid, men over 2.555 år i dramatisk Narnia tid. Teksten og billederne i de syv bind er identisk med 2. udgaven (1996). Forsiderne er nye. Løven Aslan går vandmærkeagtigt igen på alle forsider, og ellers er forsiderne collageagtige sammensmeltninger med passende fantasy elementer præget af mættede mørkegrønne, blå, røde og gule farver, en til hvert bind. Forsider og fine individuelle 11-12 liniers bagsidetekster er dækkende for indhold.


Aktuelt

d. 9. jan. 1985

af

af

Steffen Larsen

d. 9. jan. 1985