Bøger / skønlitteratur / digte

Det ovale tagvindue


Beskrivelse


Digte af den franske avantgardist Pierre Reverdy (1889-1960), hvis digterjeg ensomt og forvildet vandrer i uvirkelige landskaber og ad ukendte veje.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2011

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 11. maj 2011

Stærke digte om fremmedfølelse og ensomhed af den franske digter Pierre Reverdy. Henvender sig til de seriøse digtlæsere og alle, der følger med i god, oversat litteratur af bedste slags.

Pierre Reverdy (1889-1960) er en fransk digter, der omkring 1920'erne var aktiv i den kubistiske og surrealistiske kunstretning. Blandt andet var han grundlægger af det avantgardistiske tidsskrift Nord-Sud, men nogle år senere gik Reverdy i kloster efter en religiøs krise. Digtsamlingen Det ovale tagvindue udkom i 1916 og har aldrig været oversat til dansk. Den nye fordanskning har været i Peter Laugesens sikre hænder, og digtene står nøgne og sitrende i al deres stræben efter håbet, der ikke er at finde nogetsteds. Digterjeget er ensomt og vandrer forvildet rundt på "Forårets ødemarker" som "vores drømmes vagabond". Den lille fine bog, som i grafisk tilrettelæggelse ligner Forlaget Bebops snart mange andre gode digtudgivelser, har også denne gang et uendeligt smukt omslag af Per Kirkeby. Denne illustration breder sig ud over begge flapper og kan derfor anbefales bevaret i klargøringen.

Modernisten Poul la Cour havde blandt andre Pierre Reverdy som litterært forbillede, hvilket fremgår af Einar Tassings omfattende og indfølte introduktion til Reverdys forfatterskab i sin Moderne fransk poesi fra 1978.

Meget anbefalelsesværdig udgivelse som supplement til bibliotekernes digthylder. Pierre Reverdys digte er et spændende bekendtskab for lyriklæserne.


Berlingske tidende

d. 12. aug. 2011

af

af

Jørgen Johansen

d. 12. aug. 2011


Standart

Årg. 25, nr. 2 (2011)

af

af

Jonathan Nielsen

Årg. 25, nr. 2 (2011)



Informationer og udgaver