Gå til indhold



Det næstbedste


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Længde

414 sider

Udgivet

2014

Originaludgave

2013


Anmeldelser (1)


25. apr. 2013

Chick lit har som genre været i vælten i mange år og er ved at være noget udvandet. Genren er langt fra så stor, som da der hvert halve år udkom en ny roman af Marian Keyes eller Sophie Kinsella, men den har stadig sine trofaste fans, der gerne vil have letfordøjelig, humoristisk underholdning om kvindelivets fortrædeligheder.

Jennifer Weiner er kendt inden for genren og har skrevet endnu en roman, der handler om en kvindes udvikling og tro på sig selv. Denne gang er miljøet L.A. i Californien, hvortil den 23-årige Ruth Saunders flytter, kun bevæbnet med en vaklende tro på, at hun er noget værd som tv-manuskriptforfatter og med sin mormor som medrejsende støtte. Tonen er let, og historien springer frem og tilbage i tid, så man både hører om alle trakasserierne og kompromiserne ved at udvikle en tv-serie, og om Ruths baggrund som arret overlevende i en bilulykke, der gjorde hende forældreløs. Naturligvis ender det lykkeligt som det skal, i denne genre, der står solidt på den romantiske tradition.

Jennifer Weiner skriver i den amerikanske del af chick lit, hvor miljø og persontegning er mere glittet og overfladisk end hos hendes irske/walisiske/engelske søster-skribenter. Det er kompetent genrelitteratur uden fornyelse.

Ny solid chick lit roman uden overraskelser af den amerikanske succesforfatter, der har flere romaner i samme stil oversat til dansk. Selv om genren er over sit højdepunkt, er der stadig kvindelige læsere.

Lektørudtalelse

Af

Sanne Caft


Informationer og udgaver

Bog

2014

Bog

2013

Lydbog (net)

2014

Lydbog (net)

2013

Ebog

2013

Lydbog (cd)

2013

Lydbog (cd-mp3)

2013