Bøger / faglitteratur

Det muliges kraft : sande historier om menneskelige relationer og forvandling


Beskrivelse


Om hvad der hindrer os i at se sandheden om vores relationer og om os selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2008

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 23. dec. 2008

Målgruppen er mennesker med lyst til forandring i tilværelsen, som søger inspiration til at skifte spor eller gøre op med uheldige vaner og mønstre. Det er ikke en egentlig vejledning i forfatterens metode, men en samling cases der illustrerer hvordan man kan hjælpe sig selv med at træffe de rette valg. Bogens omslag er meget appellerende.

Forfatteren er sovjetflygtning og arbejder i USA som coach og relationsekspert. Hun skriver glimrende og kommer af og til ind på egne oplevelser og holdninger. Primært består bogen af eksempler på mennesker, der - bevidst eller ubevidst - træffer valget om at gå en anden vej, og dermed transcenderer. Når de gør det, opstår der resonans, dvs. at en beslutning kan påvirke et andet menneskes valg. Bogens formål er at hjælpe mennesker til at holde op med at håbe på, at en anden vil forandre sig for at de selv kan få det bedre. I stedet skal man selv finde løsningen på sit eget problem, for selvmedlidenhed nytter intet.

Forfatteren har ikke skrevet andre bøger. Jeg kender ikke andre selvhjælpsbøger med netop denne vinkel, men den er i familie med mange bøger om coaching og flow - at hjælpe en ønsket forandring i gang ved selv at ændre tænke- og handlemåde. Der er ikke øvelser i denne bog.

Interessant, velskrevet og lidt anderledes bog til selvhjælpshylden med eksempler på, hvordan personer har ændret et problem, især i samlivet, ved at ændre sin egen holdning og adfærd frem for bare at håbe, at den anden vil forandre sig.