Det moderne sammenbrud 1789-1984

De sidste 200 års åndshistorie er humanismens historie = udviklingen fra guillotinen til Gulag. Humanismen = Lig menneskets frigøren sig fra fordringen: Troen på Gud og kærligheden til næsten.Mennesket som sin egen skaber, som historiens skaber, bliver en brik i ideologiens vold, hvor magt bliver ret, og grænserne sat i hensigtsmæssighedens navn; målet helliger midlet. »Hvor det humanegør sig til ... ideologi i stedet for at være fastholdt af Guds fordring opstår den totale umenneske-lighed«. Systemet fremfor hin enkelte, der er personlig ansvarlig. SK lægger ud med analyse afKierkegaards opgør m. Hegel og dermed Marx. Der fortsættes m. påvisning af G. Brandes' og K. Erslevs ideologisk bestemte drengevidenska-belighed over 30'rnes revolutionære humanisme, der f.ex. ikkeville se forbindelsen fra N. Griegs Nederlaget til Bukharins samtidige tilståelser i Moskva, frem til 1968-generationens fallit stillet over for f.ex. Mao-Kinas krakelering og Tvinds gruppeterror.SK's intolerante,énsidige og indædt konsekvente budskab er set før (Fordringen. 1982), hvad der dog ikke bør hindre anskaffelse af denne mere dybtborende marathonprædiken, eller hvad man nu skalkalde bogen. Der er i hvert fald stof til debat' og eftertanke.

Læs hele vurderingen

Dette er en ny udgave af præsten og samfundskritikeren Søren Krarups polemiske bog fra 1984, hvor han med udgangspunkt i Søren Kierkegaards krav til hin enkelte ser de seneste godt og vel 100 års politiske og åndelige udvikling i lyset af kampen mellem kristendommen og den sejrende humanisme. Krarup trækker en linje fra den Franske Revolution over den hjemlige kirkekamp i midten af 1800-tallet og videre til Brandes moderne gennembrud for at ende med ulykkerne i det 20. århundrede forårsaget af nazismen og kommunismen. Når kristendommens påstand om at mennesket er Guds skabning forkastes, og mennesket i stedet gøres til et program, så har det Gulag som konsekvens fordi programmet bliver vigtigere end mennesket. I et efterskrift fører Søren Krarup udviklingen op til i dag og konstaterer, at ganske vist indtraf det moderne sammenbrud med Sovjetunionens fald, men det sejrende demokrati, der er støbt over menneskerettighedernes ideologi, rummer de samme totalitære træk. Søren Krarup er kendt som en markant og temperamentsfuld samfundsdebattør. For læsere der gerne vil kende baggrunden for hans uforsonlige, men konsekvente, kritik af samtiden er der god hjælp at hente i denne bog.

Læs hele vurderingen