Bøger / faglitteratur / opbyggelig litteratur

Det målrettede liv : hvad i alverden er jeg her for


Beskrivelse


Vejviser til en 40 dages åndelig rejse, med målet at finde Guds hensigt med livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2004

af

af

Hans Michelsen

d. 29. jan. 2004

Bogens budskab er: Du er ikke en tilfældighed, men et produkt af Guds tanke. Han har en perfekt plan for dit liv. Du er skabt af Gud til Gud. Du skal leve et målrettet liv, som er ledet, styret og ført af Guds formål. Intet har større betydning end at kende Guds formål med dit liv (s. 31). Ved hjælp af mere end 1000 bibelcitater, oversat fra 15 forskellige engelsksprogede Bibeloversættelser, hvorfra der citeres det, der passer ind i sammenhængen (den danske oversættelse er sket direkte fra disse skriftsteder) vil forf. hjælpe læseren med at forstå Guds plan. Bogen er udformet som en lang, åndelig rejse, hvor man skal læse og reflektere over de enkelte kapitler og gerne drøfte dem med en ven. Bogen er tæt på en merkantil udgave af kristendommen, fordi det bla. tilrådes at købe nogle af de mange produkter, som forf. også sælger gennem www.purposedrivenlife.com, hvor man f.eks. opfordres til at købe nogle kort med 40 skrifsteder på i en mahogniholder. I bogen opfordres læseren til at understrege vigtige steder ligesom man kan skrive noter i marginen. Endelig bør læseren kun læse ét af de 40 kapitler om dagen. Forf. er præst og stifter af den største baptistkirke i USA. Indholdet i bogen adskiller sig ikke fra andre selvhjælpsbøger i moderne kristendom, og den ligger efter min mening langt fra dansk og evt. europæisk mentalitet.