Christie har stadig mange læsere, som selv finder frem til hendes efterhånden altmodische underholdningskrimier med person- og miljøskildringer fra en svunden tid.

Den gamle og stenrige Aristide Leonides er blevet myrdet, og det står hurtigt klart at et familiemedlem har begået forbrydelsen. Den unge Charles Hayward, søn af politiinspektør ved Scotland Yard Sir Arthur Hayward, bliver hurtigt involveret i opklaringen, da hans store kærlighed Sophia er barnebarn til den gamle Leonides. Mordgåden løses, og de to unge kan få hinanden til slut. Denne Agatha Christie er på højde med flere af hendes øvrige krimier, men skiller sig ikke ud hverken positivt eller negativt.

Endnu en genudgivelse af en af Agatha Christies mange krimier. Udkom oprindeligt i 1949 og har siden været udgivet flere gange - også under titlen Det mærkelige hus. Senest i 1990.

I forlagets række af genudgivelser indgår denne som en typisk Agatha Christie-krimi med vægten lagt på miljøskildring og et udførligt opklaringsarbejde.

I denne årgangs-Christie fra 1949 (oversat til dansk 1960 og 1970 med titlen Det mærkelige hus) må vi undvære både Poirot og Miss Marple. Fortæller er en ung diplomat, Charles, som gerne vilgiftes med Sophia, barnebarn af en stenrig græskfødt forretningsmand. Sophias højtelskede bedstefar bliver forgivet, og da Charles meget bekvemt er søn af en højtstående politimand ved ScotlandYard, kan han rykke ind i det kringlede hus, hvor flere generationer bor under samme tag, som observatør. Her har vi så i den klassiske stil mord på en rigmand, problemer omkring testamentet og enbroget husstand. Helt efter opskriften sker der ud over et overfald endnu et mord, inden vi når frem til den helt overrumplende slutning, der altid har været C's varemærke. Man savner de kære,kendte detektivskikkelser. Brikkerne falder - som altid - smukt på plads i dette familiedrama, der ikke vil give nogen mareridt, og som vil blive slugt af vore talrige Christie-fans, selv om deringenlunde er tale om ethovedværk fra hendes værksted.