Det kolde hjerte

Narkoludderen Sofie skaffer sig for sine allersidste penge et fix til at holde varmen ved på en frysende kold snevejrsdag i februar. Stykket handler om, hvad hun oplever i sin rus mens hun ganske langsomt fryser ihjel. Barskere kan et oplæg ikke være, så på den måde minder stykket godt om mordbrændingen i Aske til aske, støv til støv fra 1998, men her hører lighederne så også op. I den tragiske ramme lægger Astrid Saalbach næsten et lystspil, hvor Sofie ved en fejltagelse forvilder sig ind på slottet og bliver forlovet med kronprinsen. Kongefamilien ligner den nuværende danske i så høj grad, at det er lidt påfaldende, og det vil i hvert tilfælde hverken glæde eller opmuntre Prins Henrik at se stykket. Der er naturligvis fejende flotte dialoger undervejs, men dette stykke lod mig mere uberørt, end de tekster, jeg tidligere har læst af forfatteren. Figurerne er ikke så helstøbte, som vi tidligere har oplevet, og jeg har lidt svært ved at kombinere de to fortællinger. Det er heller ikke gået op for mig, hvorfor Den gamle Dronning skal være ca. 400 år gammel, når resten ellers foregår i en ret realistisk ramme, men jeg grunder stadigvæk...

Læs hele vurderingen