Bøger / skønlitteratur til børn

Det kilder!


Beskrivelse


Johanne og William leger doktor. Legen fører til en snak om tissemænd og -koner. Johanne taler med sin mor om hvordan, man laver børn, og Williams søster Emma deler sin viden fra skolens seksualundervisning med ham.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2010

af

af

Ulla Møller

d. 27. apr. 2010

For børn i alderen 5-9 år til brug hjemme og i indskolingen, når interessen for seksuallivets mysterier melder sig. De ældste kan læse bogen selv, men den egner sig bedst som udgangspunkt for en fornuftig snak.

Forfatteren har skrevet fag- og skønlitteratur for børn og unge om emner som følelser, personlig vækst, kønsroller og seksualitet. Målgruppen kender tegneren fra illustrationer til flere let læste bøger. William og Johanne leger sygehus, der skal måles temperatur, det fører til snak om tissemænd og -koner. Johanne taler med sin mor om, hvordan man laver børn, og Williams storesøster Emma deler sin viden fra skolens seksualundervisning med ham. Næste gang Johanne og William leger, ved de meget mere, selvom der stadig er meget, der forekommer mærkeligt. Bogen er en fin blanding af fakta og fiktion, og der er megen humor både i de to børns samtaler og i illustrationerne. Der bliver fortalt uden omsvøb, men stadig sobert, og niveauet passer fint til målgruppen, min 8-årige medlektør er begejstret og er vendt tilbage til bogen flere gange. Bogens sidste sider henvender sig til de voksne og har bl.a. links til sider om børn og seksualitet.

Der er skrevet mange seksualvejledninger for børn og unge, men ikke mange, der henvender sig til børn på mellemtrinet, derfor udfylder bogen et hul i bogbestanden.

De mange oplysninger bliver formidlet med et glimt i øjet, der giver plads til et lille fnis. Helhedsindtrykket er en seriøs seksualvejledning for mellemgruppen.


Folkeskolen

Årg. 127, nr. 29 (2010)

af

af

Marie Terney Larsen

Årg. 127, nr. 29 (2010)


Unge pædagoger

2010, nr. 6

af

af

Annette Hildebrand Jensen

2010, nr. 6