Bogen henvender sig primært til kvindelige læsere af familieromaner, som foretrækker en stilfærdig handling. Den kræver muligvis lidt ekstra formidling, da forsiden er i triste løvgrønne farver og ikke er særlig appellerende. Heldigvis fungerer bogens bagsidetekst godt

.

Rie Osted er efterhånden en erfaren forfatter og har senest udgivet to krimier. Denne gang er hun atter tilbage med en skønlitterær familiefortælling. Veronikas mor dør og efterlader Veronika med en sætning om tilgivelse, men for Veronika giver det ingen mening og hun begynder at rode op i fortiden. En fortid, som moren flygtede fra og som gemmer på hemmeligheder om Veronikas afdøde far. Det er en historie om familieforhold, pædofili, fortielser og om at træffe de rigtige valg. Osted skriver udmærket, men historien er langt hen ad vejen jævn og forudsigelig

.

Denne kan minde om Linda Lassens Den grimme kælling og ellers findes der et hav af krimier som berører emnet pædofili. Det kan man aldrig vide har dog intet spændingsmoment

.

En udmærket historie om familiehemmeligheder, om en fars pædofile tilbøjeligheder og de efterfølgende konsekvenser. Bogen henvender sig primært til kvinder, der ikke behøver den store fortælling

.