Det er den norsk/amerikanske forfatters tredje roman på dansk, dedikeret til hendes mand og kollega Paul Auster. Romanen er et effektivt mix af spænding, kærlighed og erindring fra det newyorkske kunstnermiljø. Her er fortælleren, en jødisk kunsthistoriker, del af et sandt firkløver af to vennepar, hvis liv i et noget uheldsvangert parløb, præges og lammes af skilsmisse, utroskab, bristede livsforhåbninger, skrantende helbred, og ikke mindst følelsesmæssig afmagt, da den ene af to sønner drukner. Alt vender sig til det endnu værre, da den overlevende søn udvikler sig til en uhyggelig, vaskeægte psykopat, en køn, intelligent, charmerende lystløgner ude af afstand til mindste medfølelse og hans stadige eskapader udi psykopatien udgør en god del af romanen. Ingredienserne er menneskelig deroute og fordærv, erotik og begær, kriminalitet og psykopatisk ondskab i denne yderst velskrevne roman, der nok indeholder måske lidt vel lange nærmest essayistiske afsnit om kunsthistorie, kulturkritik og psykoanalyse, men som også er gedigen, intelligent og spændende historiefortælling, dog nok mest for den mere vante læser. En roman, der efter min mening fuldt ud beviser Hustvedts fortjente plads på hylden ved siden af f.eks. Auster

.