Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det grønne spejl


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Sara er en helt almindelig pige i 8. klasse i den lille by Sommerslev. Men hun kan ikke styre de dæmoner hun har inden i. Det får katastrofale følger.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2012

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 30. okt. 2012

Anden del i serien om pigen Sara med de dæmoniske hemmeligheder. Bøgerne skal læses i rækkefølge og kan anbefales til piger fra 13 år. Forsiden er gnistrende flot i samme stil som bind 1.

Den unge Sara lever et på overfladen helt normalt liv i en lille søvnig by, men alene med sig selv er hun besat af dæmoner. Dæmoner, som hun har svært ved at styre, når ting går hende imod, og derfor aftaler hun med sig selv, at der skal siges farvel til dem. Men da hun får fornemmelse af, at bedsteveninden måske også er interesseret i den lækre Oskar fra 9., går det galt igen, og det er tæt på at koste veninden livet og ødelægger deres venskab. Kampen mod dæmonerne får på en lejrskoletur helt katastrofale følger for den underlige Regitze fra første del, og jeg er spændt på, hvordan trådene samles i sidste og afsluttende bind, for jeg har som læser nogle uafklarede spørgsmål. Bogen er skrevet i jeg-form i en tænksom, reflekterende stil, der gør handlingen lidt langsomt fremadskridende, men den er især på det realistiske plan velskrevet og troværdig. Første del hed Den sorte blomst og var med i (2011/50).

Bogen passer ind i den lange række af bøger om paranormale unge af forfattere som Alison Nöel, Steve Feasey, Rachel Caine og Maggie Stiefwater.

Bogen er mere uhyggelig end første del, og det skyldes især, at man er lidt mere usikker på, hvem Sara egentlig er. Jeg synes specielt godt om den konflikt, hun har med bedsteveninden Frederikke. Hvor langt kan jalousi få en til at gå?.


Weekendavisen

d. 19. apr. 2013

af

af

Damian Arguimbau

d. 19. apr. 2013