En bog for de kvindelige læsere, som holder af en stærk roman om sorg, kærlighed og fortrængte minder. Er man til følsomme fortællinger, er denne lige noget. Tilhængere af Linda Olsson vil sluge denne råt.

Flygtet fra Sverige, bor Marion (tidligere Marianne) ensomt på New Zealand, men en dag møder hun drengen Ika, som vender op og ned på hendes liv. Langsomt begynder fortrængte minder at dukke frem, minder som smerteligt skaber et billede af Marions barske opvækst og som indebærer en tragisk adskillelse fra lillebroren. Velskrevet, dyb og meget rørende historie om omsorgssvigt, sorg, kærlighed og forløsning. Dette er Linda Olssons 3. roman på dansk og hun har fået stor ros for sine tidligere udgivelser, og denne er ingen undtagelse. Personskildringerne er veldrejede, og som læser lever man sig ind i historien.

Romanen her kan bedst sammenlignes med Olssons tidligere romaner Sonate til Miriam og Astrid & Veronika, som er i samme stil og omhandler de samme emner. Alternativt kan Ida Jessens Det første jeg tænker på nævnes.

Rørerende stærk roman, som nok skal få tårerne frem hos de fleste kvinder. En historie om sorg og kærlighed og som er på højde med Linda Olssons tidligere romaner.

Smuk, melodisk, livsbekræftende roman om ensomhed og kærlighed, sorg og glæde, om havet og naturen og musikken i mennesket Den pensionerede læge Marion bor alene i sit hus ved New Zealands kyst. Hun l...