Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det eneste jeg vil er at kysse dig


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


14-årige Sara er flyttet til en ny by uden sine venner, uden sin dans og uden sit selvværd. Hun er forelsket i 29 årige, nyskilte Adam, men er det virkelig det hun vil?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. aug. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 6. aug. 2013

Piger fra 13 år vil nyde denne bog om kærlighed og om at finde sig selv.

Dette er den prisbelønnede, norske forfatters anden ungdomsbog og hun holder den intense fortællestil fra Trylleslag. 14-årige Sara er sammen med sin familie flyttet til en ny by, hvor hun ikke rigtigt kan finde sig selv. Hun er babysitter for naboen og da hun bliver forelsket i den nyskilte, 29-årige far Adam bliver hun tvunget til at mærke efter, hvad der føles rigtigt for hende. Sara er en følsom pige, som læserne virkelig kan identificere sig med. De vil føle med hende, da Adam endelig kysser hende og det føles helt forkert - og nikke genkendende når hendes forældre slet ikke forstår, hvordan hun har det. Bogen udkommer i Gyldendals hjerteserie og signalerer også ulykkelig kærlighed på både for- og bagside, dog med et lidt gammeldags udtryk i de brunlige toner. Sprogligt er bogen en nydelse fra først til sidst og læseren fastholdes til sidste side. Bagerst er bl.a. broderen Jaco's playlist, som dog har fået den fordanskede oversættelse "Spilleliste".

Biblioteket bugner af bøger om kærlighed, denne er dog litterært af meget høj kvalitet.

En rigtig skøn, forløsende bog om at være forelsket i den forkerte og om at lære sig selv at kende, selv når det hele føles svært. En bog, der rammer læseren lige i hjertet med sin intensitet.