Endnu en flot og vedkommende roman fra den velskrivende Lisbeth Brun, som er i stand til at portrættere sine personer og skildre et miljø, så det kryber ind under huden. Den henvender sig til læsere af realistiske og psykologisk overbevisende romaner a la Ida Jessen, og med sine mange lag og temaer vil den være oplagt i læsekredse

.

Marie er ganske ung, da hun først i 1960'erne bliver gravid. Da hun får plads hos Villy på en gård nær Løgstør, er hun gravid med en anden tilfældig mand, og da Villy kort efter tilbyder Marie ægteskab, tvinger han hende til at bortadoptere det ufødte barn. Gennem alle årene indretter Marie sig efter Villy, som ikke interesserer sig for andet end gårdens drift. De slider i det og har ikke meget at sige til hinanden. Sidst i 1980'erne har Marie fået nok og forlader Villy, for livet må da have noget andet og mere at tilbyde hende. En vedkommende og velskrevet roman, som på den ene side skildrer den knugende ensomhed og på den anden det ubetvingelige livsmod

.

Lisbeth Brun (f. 1963) bliver bedre og bedre for hver roman og en oplagt sammenligning er Ida Jessens Hvium-trilogi. Forlaget kalder Det du mister en selvstændig fortsættelse af Ved vejs ende, 2006, men det er snarere en parallel roman, som foregår samme sted, men lidt forskudt i tid og personkreds

.

Har man endnu ikke fået øjnene op for kvaliteterne i Lisbeth Bruns forfatterskab, må Det du mister være en øjenåbner, velskrevet, vedkommende og foruroligende som den er. For alle biblioteker

.