Det danske sundhedsvæsens storhed og fald

Niels Høiby, der tidligere har skrevet Jeg har en plan - en sygehusgeneralplan, lige til at gå til, 1997, er professor i mikrobiologi og en ivrig deltager i den evige debat om vort sundhedssystem. Høiby skriver engageret om de problemer, der er i sundhedsvæsenet: bl.a. er lægernes forskning meget ringe i forhold til tidligere, middellevetiden er faldet, ventelisterne vokser, bureaukratiseringen på hospitalerne stiger voldsomt, læger bliver embedsmænd med administrative pligter, der fremfor at være læger, der hjælper patienterne, bliver til administrative enheder, der tænker i økonomi i stedet for i behandling. Ressourcerne til sundhedsvæsenet er i bedste fald stagneret, selv om både amtsrådsforening og ministerium siger det modsatte. Høiby skriver meget engageret, og umiddelbart er det let at rives med af hans entusiasme, men teksten er svær at overskue, på grund at mængder af tal og citater på hver side, af umådeligt mange henvisninger og et sprog, der bærer præg af at være vant til at diskutere med netop de embedsmænd og politikere, som han selv anklager. Desuden undrer det mig, at han nogle steder bruger avisartikler som kilde til statistiske tal, der kan hentes på ethvert folkebibliotek. Målgruppen er nok primært mennesker, der professionelt beskæftiger sig med sundhedsvæsenet, det kan være behandlerne såvel som det adminstrative personale, og det er jo - som Høiby skriver - en ganske stor mængde.

Læs hele vurderingen