Bøger / skønlitteratur / digte

Det bevidstløse menneske : en revne i ruden


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Digte. Causerende og filosofiske digte der tager bestik af livet som det udfolder sig i hverdagen. Der søges efter en balance i eksistensen, mens kærligheden flimrer forbi og nogen gange afløses af afsavn og fravær.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 2018

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 9. mar. 2018

Causerende og filosofiske digte der tager bestik af livet som det udfolder sig i hverdagen. Der søges efter en balance i eksistensen, mens kærligheden flimrer forbi og nogen gange afløses af afsavn og fravær. Til læsere af digte om hverdagen, uden for mange formeksperimenter.

Finn Jeppesen debuterede med digtsamlingen EvigtDet frigjorte menneske i 2003 og har senest udgivet Det frigjorte menneske, en digtsamling der var inddelt i fire dele, der hver især demonstrerer en måde at skrive digte på. Denne nye digtsamling er konstrueret på samme vis, men med 6 tilgange til digtformen, hvor tematikken kredser om kærligheden og savnet og betagelsen og betragtelsen af livets vilkår på godt og ondt. Under overskrifter som "Afstanden", "Fastholdte øjeblikke", "Observationer" og "I en lysstreg" rettes blikket mod eksistensen i dramatiske, lyriske og modernistiske former, samt knækprosa og haikuFinn Jeppesen debuterede med digtsamlingen Evigt i 2003 og har senest udgivet , en digtsamling der var inddelt i fire dele, der hver især demonstrerer en måde at skrive digte på. Denne nye digtsamling er konstrueret på samme vis, men med 6 tilgange til digtformen, hvor tematikken kredser om kærligheden og savnet og betagelsen og betragtelsen af livets vilkår på godt og ondt. Under overskrifter som "Afstanden", "Fastholdte øjeblikke", "Observationer" og "I en lysstreg" rettes blikket mod eksistensen i dramatiske, lyriske og modernistiske former, samt knækprosa og haiku.

Jeppesens digte peger i mange retninger, ikke bare i de skiftende lyriske former, men også i optikken, der skifter mellem et Jeg, et Du og et Vi. Snart er henvendelsen rettet udad og snart mod forfatteren selv. Jeppesen har godt fat i det poetiske blik for detaljer og situationer, der gør de længere tekster helt filosofiske og de kortere, fx haiku-digtene, til fine små øjebliksbilleder.

Digtene kan minde lidt i stil og tone om fx Viggo Madsen, Eske Mathiesen og Per Gammelgaard.