Bøger / faglitteratur / disputatser

Det ambiente : sansning, medialisering, omgivelse


Beskrivelse


Om begrebet "det ambiente", der beskriver, hvad der sker, når vi fornemmer baggrundsmusikkens diskrete beats, betragter udsigten gennem panoramavinduet eller tager 3D-brillerne på og læner os tilbage i biografsædet. Bogen analyserer, hvorfan ambiente oplevelser skabes, og hvilke konsekvenser det harfor vores forhold til ting, informationer og mennesker omkring os.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2013

af

af

Jette Landberg

d. 26. nov. 2013

Bogen henvender sig til forskere og universitetsfolk, idet den er på meget højt niveau.

Det ambiente er det, som gør en omgivelse æstetisk effektfuld som omgivelse, det der får den til at træde frem og alligevel stadig være omgivende, således lyder forfatterens definition på begrebet, og det er det, han undersøger i sin bog. Det kan fx være baggrundsmusik, en stjernehimmel, vinduets panoramaudsigt, et lydtæppe osv. I nyere tid kendes begrebet bedst fra den musikgenre, der blev grundlagt af Brian Enos ambient music, også Saties musik virker omgivende frem for at gå direkte imod lytteren. Forfatteren ønsker at brede begrebet ud, idet hans tese er, at det ambiente i dag gennemsyrer hele den måde, det moderne menneske oplever og iscenesætter sin verden på. Først afdækkes begrebet både etymologisk og historisk. Efterfølgende afdækkes, hvad der er det virkelig omdrejningspunkt, hvad gør fx noget musik omgivende og materialer som lys og lyd analyseres i sammenhæng med begrebet. Bogen er en let revideret udgave af en ph.d. afhandling fra 2010.

Jeg kan simpelthen ikke finde noget sammenligneligt på dansk. Bagerst er en litteraturliste på 20 sider, men Ulrik Schmidt bygger hovedsageligt sit værk på udenlandske kilder. Selv fremhæver han, at begrebet det ambiente er nært beslægtet med visse filosofiske og sociologiske begreber som fx Bourdieus, Husserls og Heideggers teorier.

Et uhyre omfattende og meget teoretisk værk, primært for forskere og andre på universitetsniveau.