Bøger / faglitteratur

Det aftalte spil - fodbold og forbrydelse


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om aftalt spil i professionel fodbold, hvor forfatteren bl.a. påviser hvordan kampe ved VM i Tyskland 2006 var aftalte eller "matchfixed".

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2008

af

af

Henrik H Pedersen

d. 24. sep. 2008

Til den voksne fodboldfan, som også interesserer sig for bookmaking og tips. Også til læsere som har læst Andrew Jennings' bøger, bl.a. Straffe! : FIFA's hemmelige verden ,2006.

Forfatter er Declan Hill, canadisk journalist og sociolog, opvokset i England. Aftalt spil har desværre været et faktum i fodboldens verden igennem mange år, men nu er det for alvor kommet til den vestlige verden fra mafiaen i Asien og Rusland. Den viden skyldes bl.a. Hills grundige og modige research i bogen her. Han påviser bl.a. hvordan kampe ved VM i Tyskland 2006 var aftalte eller "matchfixed". En påstand som i øjeblikket undersøges af relevante organisationer. Hill beskriver i detaljer, og med assistance fra miljøet, hvordan man teknisk set kan aflæse en aftalt kamp, hvilket også uddybes i bogens 40 siders noter. I tre store kapitler, om hhv. Asien, Europa og VM-slutrunden, bevæger Hill sig rundt blandt spillere, dommere og "matchfixere". Danmark er også med i en mindre anekdote om snyd, da landsholdets taktikmøde bliver "afluret" af kineserne ved VM i kvindefodbold. Bogen giver mindelser om de spændende BBC-dokumentarer, hvor journalisten går "undercover" med livet som indsats.

Kan sammenlignes med Andrew Jennings' bøger om OL og fodboldorganisationen FIFA. Men ellers er det første gang på dansk, at vi stifter bekendtskab med emnet i bogform.

Spændende som en krimi og sensationspræget, men virker troværdig og kan nå et bredere publikum.