Bøger / skønlitteratur / roman

Destination - India


Beskrivelse


En dårlig anmeldelse og en elendig guide er ved at spænde ben for Georgia og Bens nystartede rejsebureau, The lonely hearts travel club. Pludselig befinder Georgia sig på vej mod Indien, alene og undercover.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2017

af

af

Maria Sjøblom

d. 15. feb. 2017

"The lonely hearts travel club" sender denne gang Georgia Green på en sjov og vanvittig tur til Indien. Humor og romantik i bedste Bridget Jones stil for især unge kvinder.

Georgia Green har stadig ikke taget mod til sig og fortalt Ben om sine følelser for ham. Men deres nystartede rejsebureau kører rigtigt godt. Hvis man altså ikke lige medregner det faktum, at Georgia er ved at knokle sig selv halvt ihjel og at en dårlig anmeldelse og en elendig guide er ved at spænde ben for deres drømme om at sælge rejser til Indien. Pludselig befinder Georgia sig på vej mod Indien - alene og undercover - for at finde ud af præcis, hvad der er gået galt. Det burde ikke være noget problem, hun har jo backpacket før. Men Indien kan tage pusten fra enhver. Forfatteren rejser selv verden rundt i forsøget på at hele sit hjerte efter at være blevet forladt ved alteret.

Skøn, underholdende og hjertevarm efterfølger til Destination - Thailand. Man kan dog sagtens springe med om bord på "The lonely hearts travel club" her, selvom man ikke har læst første bind.

Fans af Bridget Jones vil også føle sig godt underholdt med "The lonely hearts travel club". Bogen minder rigtigt meget om Elizabeth Gilberts Spis, bed, elsk.