Bøger / faglitteratur / kogebøger

Desserter : sund & slank året rundt


Beskrivelse


Opskrifter på desserter, der følger årstiderne. Med tips og kalorieberegning til de enkelte opskrifter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2010

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 16. sep. 2010

Kogebogen er udgivet af De Danske Vægtkonsulenter, og den henvender sig specielt til dem, som følger DDV's kostråd, men den kan også bruges af andre, der ønsker forslag til søde retter, som ikke går ud over vægten.

Inge Kauffeldt og Helle Kleist er forfattere til en lang række bøger om slankemad udgivet af DDV. Desserter : sund og slank året rundt er den 3. bog i serien, der følger årstiderne i madlavningen. Umiddelbart lyder det lidt som et paradoks, at man kan blive sund og slank ved at spise desserter, men forfatterne viser her, at det kan man sagtens. Alle opskrifterne er lavet på basis af samme fødevarer, som DDV ellers anvender, mælk, frugt og æg og det helst i økologisk udgave, og der hvor ingredienserne ikke er søde nok i sig selv, bruges multisød, som er udvundet af majs og ikke indeholder nogen kalorier overhovedet. Til mange af opskrifterne anbefaler forfatterne at man bruger produkter fra DDV. Ved alle opskrifter er energifordelingen angivet og der er afkrydsningskema i henhold til DDV's kostprogram.

Vi har mange bøger med desserter, og også nogen der holder igen med det usunde, bla. Sødt med Hjerteforeningen, 2009.

Bøgerne fra De Danske Vægtkonsulenter er kendetegnet ved, at opskrifterne er nemme at lave, og de er også populære blandt vore lånere, og det med at man kan spise søde desserter med god samvittighed, er da også tillokkende.