Bøger / faglitteratur

Design din altan og tagterrasse


Beskrivelse


Rigtig mange har adgang til enten terrasse eller altan. Men hvordan indretter man og udnytter pladsen optimalt? For de haveinteresserede altanejere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 2022

af

af

Martin Jørgensen

d. 10. juni 2022

Rigtig mange har adgang til enten terrasse eller altan. Men hvordan indretter man og udnytter pladsen optimalt? For de haveinteresserede altanejere.

En altan er et havepotentiale, der bare venter på at blive udnyttet. Nina Ewald præsenterer idéer til, hvad der kan lade sig gøre, når man gerne vil indrette og udnytte sin altan eller tagterrasse, så den bliver både grøn og hyggelig. Bogens første del koncentrerer sig om, hvordan man får lavet en effektiv indretningsplan, får valgt de rigtige materialer, belysning og får skærmet ordentligt af. Sidste del tager fat i den grønne afdeling, når der skal vælges beplantning og fx hvilke planter, der egner sig til livet i højderne. Man præsenteres også for en række terrasse-portrætter, hvor drømmeterrasser gennemgås. Nina Ewald er indretningsarkitekt og har en række havebøger bag sig.

En brugbar og inspirerende bog, der givetvis vil give gode idéer til det næste altan- eller tagterrasseprojekt. Bogen kommer vidt omkring, og med både vidtfavnende idéer og mere lavpraktiske tips og råd, henvender den sig til en bredt publikum. Billedsiden er lækker og sammen med de mange små tips-bokse er der tale om både ren hyggelæsning og brugbare råd for den rette læser.

AltanenIndret - dyrk - nyd din altan dækker dyrkning af grønsager og Indret - dyrk - nyd din altan har et lignende fokusAltanen dækker dyrkning af grønsager og har et lignende fokus.



Informationer og udgaver