Bøger / faglitteratur

Derfor smutter mænd med sten : den moderne mand fra A til Z


Beskrivelse


Humoristisk guide til at forstå mænd og deres underlige adfærd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2016

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 7. juni 2016

Lille, underholdende bog som rummer en række skøre sandheder om mænd og deres underlige adfærd. For mænd, der ønsker at blive klogere på sig selv, og for kvinder, der endnu ikke har opgivet at finde hoved og hale i deres mand eller kærestes bizarre adfærd.

Bogen er layoutet som et opslagsværk fra a-z og beskriver og forklarer, hvorfor mænd gør, som de gør. Den giver fx svar på, hvorfor mænd er så kortfattede, når de taler i telefon, hvorfor de sidst på aftenen under en bytur giver sig i kast med armlægning, ignorerer manualer og udfører golfslag med en imaginær kølle. Man kan også få råd til, hvordan man hænger noget op på en gipsskillevæg, bygger en bivuak, tænder et bål uden tændstikker, dræner en radiator, pakker en bil og køber en julegave til sin kæreste. Bogen indeholder også en række citater om mænd skrevet af indflydelsesrige mænd i verdenshistorien, som fx Oscar Wilde, der sagde: "Hver eneste gang en mand foretager sig noget helt igennem dumt, gør han det ud fra de nobleste motiver.".

Bogen giver et underholdende indblik i mandens verden. Den kvindelige læser, der har svært ved at forstå sin mand, vil uden tvivl blive klogere, mens den mandlige læser kan få hjælp til at blive lidt mere "tjekket." Andre vil få sig en række a-ha-oplevelser og et godt grin.

Manual for mænd beskriver, hvordan mænd med en minimal indsat kan optimere hverdagen og opnå succes.